Som noget nyt og efter ønske fra mange forløber Kom i gang 2023 over to dage. Disse to dage er krydret med både dans, sang, bevægelse og teori om hjernen.
Lørdag d. 19.8.23
9.30 – 12.30 – ”Inspiration til SANS og Energizers” med Linn Busch
Underviser: Linn Busch er selvstændig fysioterapeut og arbejder blandt andet med bevægelseskoncepter både i eget regi og ved DGI.
Hun er forfatter til bogen med mere end 150 ideer til Energizers, som er små aktive øvelser, der skaber energi, læring og styrker fællesskabet.
Om kurset: På denne workshop kan du snuse til DGI’s koncept SANS som er en fusion af sang og dans. Vi laver små sjove dansekoreografier til god og rytmisk musik, vi synger imens og laver selv rytmer og bodypercussion. Det hele krydres med energizers, som er små sjove aktive øvelser, der skaber energi, bevægelse og styrker fællesskabet. Alle kan deltage og alle får ideer med fra workshoppen som du direkte kan anvende i din undervisning.
12.45 – 14.00 – Frokost og generalforsamling for Gotvedgruppen
NB! Hvis du ikke deltager i generalforsamlingen, skal du huske selv at medbringe mad og drikke.
Ved deltagelse i generalforsamlingen bydes der på en sandwich. Husk tilmelding til generalforsamlingen samt ønsket om vegetar eller ikke vegetar sandwich direkte til Gitte Just på mail: gittejustchristensen@gmail.com senest fredag den 12. august 2023.
14.00 – 14.15 – Pause
14.15-14.30 – ”Kom i gang bevægelse” ved Karina Juul Folsing
14.30 – 16.00 – ”Den bevægende hjerne” med professor emeritus og neuroforsker Albert Gjedde
Underviser: Albert Gjedde er professor i neurobiologi og farmakologi ved Københavns Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet og tidligere institutleder ved Institut for Neurovidenskab og Farmakolog
Om kurset: Hvordan kan vi via bevægelse ”styrke hjernen”?
Albert skriver om sit foredrag: ”Den bevægende hjerne er min betegnelse for de hjernefunktioner, som gør målrettede bevægelser mulige. Bevægelserne og deres virkning vil blive gennemgået og beskrevet under mit oplæg. Hos dyr og mennesker opfylder de målrettede bevægelser ved hjernens hjælp de mest fundamentale behov for udvikling og fornyelse. Målretningen kræver en indsats, som kun er mulig ved udfoldelser, som begynder i den tidligste barndom og først slutter ved livets ophør.
Det er en rimelig påstand, at fortsatte og stadigt mere avancerede bevægelser forsinker livets
ophør, selvom beviset er svært at føre. Det er dog ingen grund til ikke at gøre alt, hvad der er
muligt for at bevise påstanden om bevægelserne livsforlængende virkning”
Søndag d. 20.08.23
10.00 – 15.00 – Bindevævstræning og Gotvedbevægelse med Vibeke Thevik
Underviser: Vibeke Thevik, Gotveduddannet bevægelsesunderviser og massør fra 2016. Udover det er Vibeke uddannet pædagog og har arbejdet med børn og unge i 30 år, og derudover undervist i gymnastikkens verden i mere end 45 år. Hun underviser på Gotvedinstituttet, afholder kurser i bindevævstræning. Hun desuden ansat i et fysiocenter i Dragør, hvor hun har hold i Pilates, balance og stabilitet og fasciatræning. Vibeke giver også enetimer, massage, kraniosakralterapi og neuromuskulær reflekszoneterapi.
Om kurset: En dag med fokus på det fantastiske bindevæv.
Vibeke beskriver kurset: Igennem de sidste 8 år har jeg i min undervisning haft fokus på bindevævet – også kaldet fascia, kroppens største sanseorgan. Jeg har været rundt omkring på forskellige uddannelser, retreats mm., og mærket på egen krop hvad dynamiske bevægelser, flows og hydrering af bindevævet, har gjort for mig. I min undervisning har jeg oplevet stor glæde hos deltagerne, som har opnået større fleksibilitet, bedre bevægelsesfunktion, større kropsforståelse og følelsen af ro og velvære.
I vil i løbet af dagen blive guidet igennem de bedste øvelser for hele kroppen. Jeg vil undervejs dele min viden, om hvad træning af bindevævet gør ved kroppen, og hvor meget der skal trænes. På dette kursus løsner vi op for muskelspænding og ufleksibelt bindevæv ved hjælp af foamrollers, bolde og andre redskaber. Vi vil mærke efter og have fokus på, hvordan en bevægelse føles i kroppen både før og efter øvelserne.
Det er en god idé ikke at have for løst og glat tøj på, gerne en bluse uden ærmer.
Jeg glæder mig til at se jer.
OBS: Der vil være en times frokostpause og tid til at få snakket lidt med hinanden.
Praktiske oplysninger
Kurset er kun for medlemmer af Gotvedgruppen.
Pris for medlemmer:
1000 kr. for hele kurset (Lørdag-Søndag)
Lørdag 650,00 kr.
Søndag 550,00 kr.
Husk at angive dit fulde navn ved betaling
Betaling med MobilePay til nummer 116 280
Bankoverførsel: Merkur Bank Reg.nr. 8401 Konto nr. 116 6943
Tilmeldingsfrist: Fredag d. 28. juli 2023
NB! Du er tilmeldt når du har indbetalt pengene.
Kursuslederen tager ikke imod tilmeldinger. I bedes overholde tilmeldingsfristen, da det ellers kan betyde unødvendige aflysninger. Der modtages ikke betaling på selve kurset. Der kan ikke refunderes kursusgebyr efter tilmeldingsfristen, heller ikke ved sygdom.
Skulle der være venteliste til kurset, vil det være muligt at få refunderet kursusafgiften efter tilmeldingsfristen.
Det er muligt at få transportgodtgørelse, hvis du er tilmeldt hele kurset. Læs mere om transportgodtgørelse ved at trykke her. Spørgsmål om betaling kan rettes til kasserer Tine Laulund på 40966513 eller tine@gotvedgruppen.dk.
Spørgsmål om kurserne kan rettes til kursusleder Karina Juul Folsing på kjfolsing@outlook.dk
Vi håber at se så mange som muligt!