Kom i gang 17.-18. august 2024

Så er vi her igen! Den står på to skønne dage med kolleger med ny inspiration til dig og din undervisning samt generalforsamling.

 

Lørdag d. 17.8.24

9.30 – 12.30 –  ”Fascial Flow” med Pernille Sophia Bach

Om kurset:
På kurset præsenteres du for viden om Fascial Flow som metode til at arbejde med bevægelse og regulering af kropslige tilstande – og hvorledes du med sanselig kontakt, kropslige invitationer og et tilladende sprog kan invitere dine deltagere til et mere nænsomt, dybt og sanseligt arbejde med dem selv. Fascial Flow skaber et trygt system for krop og nervesystem at reguleres i. Undervisningen vil primært være oplevelsesorienteret. Kom i behageligt tøj, du kan bevæge dig i og gerne lag på lag, da din temperatur kan variere undervejs.
Fascial Flow inviterer kroppens bindevæv og nervesystem til at slippe spændinger gennem bløde bevægelser, der følger kroppens eget tempo. Fascial Flow forbedrer kropsholdningen og øger følelsesmæssige balance – og kan opleves at have en terapeutisk effekt. Fascial Flow er udviklet af danske Jeanne Jensen (www.denlevendekrop.dk).
Kroppens bindevævssystem er en vigtig adgangsport i forhold til at få kroppen i tale, da det kommunikerer med det autonome nervesystem og indeholder sanseceller, der giver information om vores indre kropslige og følelsesmæssige lag. Bindevævet lagrer hukommelse om smerte og svære tilstande – nogle tydelige, andre tavse – og derfor kan vi netop her komme i kontakt med dybe emotionelle lag og vække mulighed for heling og dannelse af nye kropslige erfaringer. Det kan anbefales at se videoen om bindevæv “Strolling under the skin” på Youtube inden deltagelse på dagen.

Om underviseren:
Pernille Sophia Bach er Advanced Flow underviser og indehaver af bestflows.dk, hvor hun behandler, underviser og tilbyder certificeringsuddannelse i Fascial Flow, som især mange terapeuter, yogalærer og behandlere fordyber sig i. Hun er oprindelig sygeplejerske og har efteruddannet sig i relationel biologisk traumeterapi. Du kan læse mere på www.bestflows.dk

Kl. 13.00 – 14.15 – Frokost og generalforsamling for Gotvedgruppen

Som varslet tidligere sørger du selv for at medbringe frokost. Der er en pause fra kl. 12.30-13.00, hvor du kan tale med dine kolleger, spise frokost, får noget frisk luft, men du er også velkommen til at tage din frokost med ind til generalforsamlingen.

Kl. 14.30-16.00 – Gotvedbevægelse ved Ditte Stepnicka

Om kurset:
Traditionen tro inviterer vi en nyuddannet til at undervise og vise os noget af det nyeste fra uddannelsen. Denne eftermiddag står på bevægelsesundervisning med fokus på mobilitet og stabilitet – krydret med en masse god musik, en dansant koreografi og selvfølgelig de fjedrende, førende og svingende bevægelser, som vi kender det.

Om underviseren:
Ditte Stepnicka afslutter sin uddannelse som Gotveduddannet bevægelsesunderviser juni 2024, og hun glæder sig til at undervise alle sine nye kolleger.

Søndag d. 18.08.24

Kl. 9.30-12.30 – ”Svimmelhed” med Ida Castberg

Om kurset:
Dette kursus giver dig et overordnet indblik i svimmelhed med perifere årsager. Her gennemgås hvilke symptomer og årsager, man typisk ser under de forskellige svimmelhedsformer, og hvordan man gennem tests og god anamnese, kan tune sig ind på hvilken behandlingstilgang der kan være relevant. Undervejs vil der indgå praktiske øvelser og inddragelse af jeres egen praksiserfaring.

Om underviseren:
Ida Castberg er fysioterapeut og har siden 2015 været klinikejer i IBC Fysioterapi med speciale i svimmelhed, tinnitus, lydoverfølsomhed og høretab. Udover sin praksiserfaring i IBC Fysioterapi har Ida Castberg samlet sin erfaring fra ansættelse på Rigshospitalets Center for Hørelse og Balance, som frivillig og leder af House of Hearing og gennem uddannelse ved Bergen universitet.

Kl. 12.30 – 13.30 – FROKOST

Kl. 13.30-15.00 – Blid bevægelse ved Mette Gammeltoft

Om kurset:
Vi skal arbejde kroppen igennem med bevægelse og øvelser ståendende, siddende og liggende på gulv og på stol. Vi skal arbejde med og uden musik. Det vil være en bred vifte af bevægelser og øvelser, som Mette anvender i sit daglige arbejde med studerende, elever og klienter i grupper eller individuelt.

Om underviseren:
Mette Gammeltoft skriver: ”Enhver bevægelse påvirker altid nervesystemet”. I mit arbejde som underviser og kropsterapeut har jeg fokus på progression og dossering. Dette for at modtageren bliver udfordret, men også oplever en succes og måske får øget nysgerrigheden for at lære kroppen bedre at kende”.
Mette Gammeltoft er – udover at være Gotveduddannet bevægelsesunderviser – uddannet kropsterapeut, Kraniosakralterapeut og SE-Practioner.

Praktiske oplysninger

Kurset er kun for medlemmer af Gotvedgruppen.

Pris for medlemmer:

1000 kr. for hele kurset (Lørdag-Søndag)

Lørdag 650,00 kr.

Søndag 550,00 kr.

Husk at angive dit fulde navn ved betaling
Betaling med MobilePay til nummer 116 280
Bankoverførsel: Merkur Bank Reg.nr. 8401 Konto nr. 116 6943

Tilmeldingsfrist: Fredag d. 26. juli 2023

NB! Du er tilmeldt, når du har indbetalt pengene.
Kursuslederen tager ikke imod tilmeldinger. I bedes overholde tilmeldingsfristen, da det ellers kan betyde unødvendige aflysninger. Der modtages ikke betaling på selve kurset. Der kan ikke refunderes kursusgebyr efter tilmeldingsfristen, heller ikke ved sygdom.
Skulle der være venteliste til kurset, vil det være muligt at få refunderet kursusafgiften efter tilmeldingsfristen.

Det er muligt at få transportgodtgørelse, hvis du er tilmeldt hele kurset. Læs mere om transportgodtgørelse ved at trykke her. Spørgsmål om betaling kan rettes til kasserer Tine Laulund på 40966513 eller tine@gotvedgruppen.dk.

Spørgsmål om kurserne kan rettes til kursusleder Karina Juul Folsing på kjfolsing@outlook.dk

Vi håber at se så mange som muligt!

Kærlige hilsner

Kursusleder Karina Juul Folsing